Viggo Jonasen
DANSK SOCIALPOLITIK
Menneske, økonomi, samfund –
og socialt arbejde
1708 – 2008
FORORD
Denne bog er udarbejdet til brug ved undervisningen i socialpolitik først og fremmest ved socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne. Idéen er at beskrive og forklare tilblivelsen af og nogle af sammenhængene mellem de samfundsinstitutioner, vi tilsammen betegner som velfærdsstaten. Inden for disse institutioner er det jo, at socialarbejderes og andre velfærdsstatsfunktionærers personlige og faglige engagement dagligt udfoldes. Det er mit håb, at bogen også kan findes nyttig ved pædagoguddannelserne og læreruddannelsen og i andre undervisningssammenhænge.
Bogen er et – hasarderet kortfattet – forsøg på at beskrive nogle træk af dynamikken i den befolkningsmæssige, økonomiske og politiske udvikling, som ligger til grund for dels de socialeproblemer, dels de socialpolitiske tiltag, som denne periode udviser. Den er tillige en – desperat kortfattet – beskrivelse af udviklingen i det socialpolitiske institutionsapparat i Danmark i små 300 år.
Bogen er tillige et forsøg på at give et forholdsvis detaljeretoverblikover socialpolitikændringerne siden den 4. Socialreform, 1970’ernes reform, og de modsigelsesfulde motiver, der hos politikerne har drevet lovgivning og institutionsudvikling. Ikke mindst forsøget på motivanalyse stiller nogle meget betydelige metodeproblemer: Når regeringen har bestemt socialministeriets budgetramme, eller kommunens økonomiudvalg har bestemt socialudvalgets budgetramme (‘budgetrammestyring’), så hænder det, at ministeren må stille lovforslag om ændring af tildelings- og udmålingsregler, så udgifter mindskes, og socialudvalget må evt. beskære i institutionernes budget. Men ofte angives andre motiver end budgetrammeindsnævringen som begrundelse for regelændringerne. For politologen står da kildeproblemet tilbage: Var ministerens angivne lovmotiver “the whole truth and nothing but the truth”? Som det vil ses i kapitlerne 6-8 tillader jeg mig i en del analyser at vurdere om mulige motiver bag de offentligt fremførte lovmotiver.
I forhold til de tidligere udgaver har jeg i denne 7. (nu10.) udgave foretaget 3 større ændringer:
- Den kronologiske oversigt over politisk-økonomiske og sociallovgivningsmæsige ændringer siden slutningen af 1960’erne er stadig i 6 spalter, men nu samlet på modstående sider.
- En forbedretstikordsliste, sammen med ændringen af den kronologiske oversigt, vil forhåbentlig øge bogens anvendelighed som opslagsbog.
- Der er indsat et nyt kapitel 2, et forsøg på samtænkning af begreberne velfærdsstat, socialpolitik, og socialt arbejde. Med dette nye kapitel 2, og med bogen i dens helhed, håber jeg at inspirere læserne – især kommende socialarbejdere– til et yderligere skærpet blik for det socialearbejdes politiske karakter.
Igennem bogen vil henvisninger til lovgivning altid være til dansk lovgivning, medmindre andet anføres pågældende sted. Jeg har ikke i denne revision af bogen gjort meget ud af internationale sammenligninger. Dog: I kap. 2 bringes en oversigt over velfærdsstatslige udgifteri en del lande. Og i kap. 7-8 inddrages enkelte aspekter af Den Europæiske Unions udvikling og indflydelsepå dansk socialpolitik. Her bringes også et appendix om litteratur om EU, EU-lande og dens/deres socialpolitik.
Til genopfriskning af nogle økonomisk-politiske sammenhænge kan det være nyttigt at sammenholde f.eks. de enkelte elementer i nogle politiske ‘krise-forlig’ som refereret i den kronologiske oversigt med den økonomiske situation og udvikling som vist igennem tabellerne 6.4-8, 7.4-8, og 8.4-8.
Det anbefales at bruge stikordslisten til videnskontrol ved repetition og eksamenslæsning.
Tak til de venner, kolleger, medarbejdere og studerende ved Den SocialeHøjskole i Århus, som med råd, dåd og tålmod har hjulpet mig i arbejdet med bogen i flere udgaver. Tak til Den Sociale Højskole, som via delvis undervisningsfrihed har givet mulighed for en mere omfattende revision end ellers muligt. Tak til Birte Krabbe, Niels Dalgaard, Palle Bruus, Søren Peter Olesen, Else Gloggengiesser, Aase Mygind Madsen, Svend Aage Andersen, Ole Nørgaard Madsen, Elisabeth Kragh Christensen, Susanne Hendriksen, Anna Koch, samt til fhv. socialinspektør Helge Andersenfor gode forslag til bogens forbedring. Tak også til Claus Deleuran og bladet Arbejdsgiveren samt Socialkommissionen for tilladelse til brug af illustrationer.
Århus, september 1998
Denne 7. udgave er en ajourføring af 6. udgave fra 1998. Især kap. 8 er omarbejdet, men der er også i andre kapitler mindre ændringer. Forkortelseslisten er suppleret med en alfabetisk oversigt over større politiske forlig, hvis indhold jo så kan spores i den kronologiske oversigt. Bogen foreligger i elektronisk form på Den Sociale Højskole, Århus’ hjemmeside: www.dsh-aa.dk/ bibliotek / publikationer. Her foretager jeg af og til opdatering.
Århus, Januar 2003
Denne 10. udgave er en ajourføring af 7-9 udgaver fra 2002/2004/2006.
Kap. 8 er let revideret, en del data for årene 2000-2008 er flyttet til kap. 9.
Oversigten over Socialpolitiske filtreringsmekanismer er udbygget med tabellarisk oversigt over hele kontantydelsessystemet, og. forsørgelsesydelsen sat i relation til Average Production Worker – muligvis af interesse for dem, der vil lave internationale sammenligninger.
For brugeren er det muligt at downloade og udskrive kap. 9 og have det ved siden af den blåt indbundne. Eller bestille det som trykt tillæg for 30 kr. + porto, viggojonasen@gmail.com. Den kronologiske oversigt er ført ajour til december 2008. Konsekvensrettelser i indholdsfortegnelse, stikordsliste m.v.
Bogen planlægges ajourført årligt, i hvert fald i E-udgave. Genoptryk vil finde sted. Tabeller i kap. 9 vil ca. årligt blive opdateret.
Stikordslisten: En del love og ydelsestyper er nævnt med årstal for lovgivningen. En del regeringsprogrammer er nævnt med årstal, også selvom de ikke nævnes i selve bogens tekst. En del socialpolitiske puljer er nævnt, om muligt med årstal. Det er ment som en service for læseren.
Århus, januar 2009
Viggo Jonasen
Kolofon
Viggo Jonasen
DANSK SOCIALPOLITIK 1708-2008
10 udgave, 1. oplag
Udgivet af Viggo Jonasen
Elektronisk udgave januar 2019
ISBN 978-87-993049-0-5
Papirudgave:
Dansk Socialpolitik 1708-2002 (2003) 7. udg. ISBN: 87-85200-40-9
plus Tillæg 2008 til 7. udg., kapitel 9 2000-2008 (2009) ISBN: 978-87-993049-1-2
Gengivelse tilladt med angivelse af kilde.
2008 udgaven er stort set lig med 2002 udgaven, med et tilføjet kapitel 9 og med ajourført indholdsfortegnelse m.v., kronologisk oversigt 2002-2008, litteraturliste og stikordsliste (kan downloades fra www.dsh-aa.dkog fra www.viggojonasen.dk)
2002 udgaven samt et trykt tillæg, der indeholder kapitel 9, oversigt over alle sociale økonomiske ydelser, og den kronologiske oversigt 2002-2008 kan bestilles ved henvendelse til: viggojonasen@gmail.com.
Pris for 2002 udgave + tillæg: 100 kr. + forsendelse. Pris for tillægget 30 kr. + forsendelse.
Billeder i bogen med angiven ophavsmand er/kan være copyright-beskyttet.
Såfremt de ønskes gengivet, må der ske henvendelse til Copy-Dan
Indhold
INDHOLD – FORKORTELSER – FORLIG
2. VELFÆRDSSTAT, SOCIALPOLITIK, SOCIALT ARBEJDE
2.1 Samfund: normalitet – afvigelse
2.2.1 Velfærd: den enkeltes livsforløb. Personlig velfærd I
2.2.2 Velfærd: arbejde => værdi => købekraft => personlig velfærd II
2.3 Samfund: produktion, fordeling, lighed/ulighed – rigdom/fattigdom
2.4 Stat: kollektiv velfærd – individuel velfærd. Velfærdsstat I
2.5 Velfærdsstat II: hvem varetager velfærdsfunktionerne?
2.5.1 Forsørgelsestrekanten
2.5.2 Forsørgelsesfirkanten I
2.5.3 Forsørgelsesfirkanten II
2.6 Velfærdsstat III: etik og politik bag ordninger. Socialt arbejdes etik
2.7 Mere om Arbejdet som socialpolitisk norm: pligt eller frihed?
2.8 Mere om selvstændighed og frihed som socialpolitisk norm
2.9 Socialt arbejde og social kontrol
2.10 Modsætninger i og om velfærdsstaten
2.10.1 Uenighed mellem grupper om, hvilke normer der bør gælde
2.10.1 Uenighed om, hvem der er medlemmer af velfærdssamfundet
2.10.3 Subkulturer
2.10.4 Hurtigere og større produktion – flere tabere
3 1500-1700 LANDBRUGSSAMFUND MED MARGINAL HANDEL – en kort oversigt
4 1700-1870 DEN NYE BONDE: LANDBRUGSKAPITALIST TILTAGENDE ARBEJDSDELING
4.1 Befolkningsstruktur og organisation
4.1.1 Befolkningens størrelse og geografiske og faglige fordeling
4.1.2 Uddannelse og social organisation
4.2.1 Teknologiændring: omdrift, gødskning, jordbehandling
4.2.2 Fra fæste til selveje – udskiftning
4.2.3 Fra husøkonomi til markedsøkonomi
4.2.4 Sammenfatning: tilsyneladende erhvervsstabilitet – underliggende strukturændringer
4.3 1700-1870 De sociale problemer
4.3.1 1700-1800 Et relativt stabilt samfund
4.3.2 1800-1870 Erhvervsstrukturændringer, øget levealder. Netværksopløsning
4.4 1700-1870 Sociale institutioner
4.4.1 1700-1799 Fattigvæsenet under betleriforordningen af 1708
4.4.2 1799- og 1803 lovgivnin, den 1. socialreform: “Nyere målsætninger” for fattigvæsenet
4.4.3 1803-1870 Socialpolitik under skatteyderindflydelse
4.4.3.1 Fattigvæsenet – de fattiges kasse
4.4.3.2 Arbejdshus og fattiggård
4.4.4 Fattigvæsenets bestyrelse og finansiering
4.4.5 Ordninger uden for det almindelige fattigvæsen
4.4.6 1700-1870 sammenfatning
5 1870-1945 FRA LANDBRUGSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND
5.1 1870-1945 Befolknings- og erhvervsudvikling, lidt om organisationsudvikling
5.1.1 1870-1914 Levetidsforlængelse. Uddannelsesvækst. Organisationerne grundlægges
5.1.2 1914-1945 Afsvækket befolkningsvækst. Arbejderpartidominans
5.2.1 1870-1914 Kriser og højkonjunktur. Industrialismens gennembrud. Handelskapitalen som motor.
5.2.2 1914-1945 Krige, svindende konjunkturer. Verdenskrise. Konsolidering. Bysamfundet
5.3 1870-1945 Sociale problemer
5.3.1 1870-1914 Arbejderproblemet. Børneproblemet. Pauperismen
5.3.2 1914-1945 Sociale problemer. Urbanisering, faldende fødselstal
5.4 1870-1945 Sociale instituioner
5.4.1 1870-1914 Fattighjælp. Syge- og arbejdsløshedskasser. Velgørende foreninger. Fattiggårde. Den 2. socialreform.
5.4.1 1914-1945 Socialpolitiske tiltag og institutioner
5.5.1 1870-1914
5.5.2 1914-1945
6 1945-1980 FRA INDUSTRISAMFUND TIL SERVICE SAMFUND
6.1 Befolknings-, erhvervs- og uddannelsesudvikling
6.2 Produktionsudvikling. Den 2. industrielle revolution og den offentlige sektors vækst
6.3 Sociale problemer: voksende sårbarhed, tiltagende udstødning
6.4 1945-1980 Sociale institutioner
6.4.0 Solidaritetsprincippet slår igennem. Ordningerne vokser. Kommunalreform og den 4. socialreform.
6.4.1 Ydelsesområderne:
6.4.1.1 Ældre- og invalideforsørgelse og -omsorg
6.4.1.2 Arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, ledighedsbekæmpelse
6.4.1.3 Sygedagpenge, syge(for)sikring m.v.
6.4.1.4 Kontanthjælp efter Lov om Offentlig Forsorg og efter Lov om Social Bistand
6.4.1.5 Institutionsydelser, service efter Forsorgslov 1945-1976 og Bistandslov 1976-1980. Børn- og unge institutioner. Mødrehjælp. Erhvervshæmmede, handicappede, plejetrængende og andre.
6.4.1.6 Børnetilskud, børnebidrag
6.4.2 Socialreformens styringssystem: organer, informationssystem, godkendelse, normer, planer, refusion, maksimumsgrænser, ankesystem. Betalingsregler.
6.4.5 1945-1980: afsluttende bemærkninger: højkonjunktur, vildvækst,reformbehov. Socialreformen. Kritikken af socialreformen, og kritikken, der udeblev
7 1980-1990 OPGØRET MED SOLIDARIETSPRINCIPPET – SOCIALPOLITIKKEN I DEN ØKONOMISKE KRISE.
7.1 Befolknings-, uddannelses- og erhvervsudvikling.
7.3 Sociale problemer 1980-1990
7.4 Sociale institutioner og ydelser. Sociallovgivning i skyggen af krise og backlash.
7.4.0.1 Institutions- og ydelsesudviklingen
7.4.0.2 Hovedlinier i sociallov-ændringerne 1980-1990
7.4.1 Ydelsesområderne
7.4.1.1 Ældre- og invalideforsørgelse og -omsorg 1980-1990
7.4.1.2 Arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, ledighedsbekæmpelse, arbejdsskadeforsikring
7.4.1.3 Syge- og barselsdagpenge, sygesiskring
7.4.1.4 1980-1990 Forsørgelsesydelser inden for bistandslovområdet.Opgøret med solidaritetsprincippet.
7.4.1.5 1980-1990 Institutionsudviklingen inden for bistandslov- og administrationsområderne
7.4.1.6 Børnetilskudsområdet 1980-1990
7.4.2 Styring og finansiering. Forsøgsvirksomhed, puljer m.v.
8 1990-2000 SOCIALPOLITISK RÅDVILDHED. LIBERALISMENS FREMMARCH
8.1 Befolknings-, uddannelses- og erhvervsudvikling
8.4.0 Diskussionstemaer, institutions- og ydelsesudvikling
8.4.1 Ydelsesområderne
8.4.1.1 Ældre- og invalideforsørgelse og -omsorg
8.4.1.2 Arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, aktivering, arbejdsskadeforsikring.
8.4.1.3 Syge- og barselsdagpenge, sygesikring, sygebehandling
8.4.1.4 Bistandslovområdet 1990-1998. Ydelser, institutioner, administration. Forlængelse af ‘ungdommen’, pligt-aktivering. Loven opdeles
8.4.1.5 Institutions- og ydelsesudviklingen
8.4.1.6 Børnetilskuds- og børnefamilieydelsesområdet 1990-1998
8.4.2 Styring og finansiering
8.5 Neo-Liberalismens fremmarch – socialpolitisk perspektivering
9 2000-2008 NEOLIBERALISMENS KONSOLIDERING. MARKEDGØRELSE
9.1 Befolknings-, uddannelses-, erhvervs- og organisationsudvikling
9.4.0 Diskussionstemaer, lov-, institutions- og ydelsesudvikling. Strukturreform – kommunalreform – socialreform 2005-2007
9.4.1 Ydelsesområderne
9.4.1.1 Ældre- og invalideforsørgelse- og -omsorg
9.4.1.2 Arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, aktivering, arbejdsskadeforsikring.
9.4.1.3 Syge- og barselsdagpenge, sygesikring, sygebehandling 309
9.4.1.4 ’Bistandslovområdet’ 2000-2006: Retssikkerhedslov (LRA), Servicelov (LSS) og Aktivlov (LAS), Integrationslov (INT).: ydelser, institutioner, administration. Perspektiver, hovedmotiver, problemer. Lovudvikling
9.4.1.5 Institutions- og ydelsesudviklingen
9.4.1.6 Børnetilskuds- og familieydelsesudområdet
9.4.2 Styring og finansiering
9.5 Neoliberalismens konsolidering i dansk socialpolitik 318 9.6 EU og dansk socialpolitik – problemer og perspektiver
Sociale udgifter
Aftægtskontrakt
Socialpolitiske filtre – notat
Historiske oversigter
Kronologisk oversigt 1968-2008 i 6 spalter
Politiske begivenheder – børnetilskudslovgivning – arbejdsløsheds-
forsikring, ledighedsbekæmpelse, aktivering m.v. – sygedagpenge-
og sygesikringslovgivning – bistandslovområdet – pension m.v.
Stikordsliste – index
Litteraturliste 446
TABELLER OG FIGURER
Tabel 2.1 Offentlige udgifter til overførselsindkomsterog kollektivt konsum
i Norden og EU-lande samt Japan og USA i 2000. % af BNP
Figur 2.1 Livsbuen: mandens aldre
Figur 2.2 Livsbuen: Kvindens aldre
Figur 2.3 Forsørgelsestrekanten
Figur 2.4 Forsørgelsesfirkanten I
Figur 2.5 Forsørgelsesfirkanten II
Figur 2.6 Forsørgelsesfirkanten II
Tabel 3.1 Kongeriget Danmarks (excl. Skåne) Befolkning 1645
Tabel 4.1 Danmarks befolkning, hovedområder 1700-1870
Tabel 4.2 Danmarks befolkning, erhverv 1787-1870
Tabel 4.3 Bruttofaktorindkomst i de enkelte erhverv 1835-1860
Tabel 4.4 Vækstrater totalt og i hovederhvervsgrupper –1876
Figur 4.1 Kongeriget Danmarks folketal 1700-1870
Figur 4.2 Rytterskolen i Hørning ved Århus
Figur 4.3 Hjulplov, svingplov
Figur 4.4.a Aarslev by, Slagelse Herred 1768. Trevangsbrug
Figur 4.4.c Aarslev by, Slagelse Herred 1786. Kobbelbrug
Figur 4.4.c Aarslev by, Slagelse Herred 1795. Udskiftet
Figur 4.5 Fattighuset i Norring Hinnerup kommune 1813
Figur 4.6 Svendborg fattiggård 1872/1890
Tabel 5.1 Danmarks folketal og erhvervsfordeling 1870-1992
Tabel 5.2 Erhvervshovedgruppernes vækstrater 1869-1914
Tabel 5.3 Produktionsudvikling, landbrug, industri 1914-1920
Tabel 5.4 Produktionsudv. landbrug, industri, byg. 1920-1929
Tabel 5.5 Samme 1919-1939
Tabel 5.6 Arbejderfamiliens udgiftsfordeling 1897-1939
Figur 5.1 Andelsmejeriet, mælkecentrifugen
Figur 5.2 Jernbanenettet på Fyn 1916
Figur 5.3 Verdenshandelens kontraktion 1929-1933 mill doll.
Figur 5.4 Børneproblemet
Tabel 6.1 Befolkningens bevægelser 1931-1980
Tabel 6.2 Befolknings aldersfordeling 1950-1980
Tabel 6.3 Personer i arbejdsstyrken 1950-1981
Tabel 6.4 Landbrugs- og industriproduktion og produktivitet, index 124
Tabel 6.5 Nogle af økonomisk politiks hovedmål 1949-1980
Tabel 6.6 Produktion, beskæftigelse og ledighed 1971-1980
Tabel 6.7 Den private sektor. Funktionel indkomstfordeling 1971-1980 128
Tabel 6.8 Forsyningsbalancen 1971-1980
Tabel 6.9 Antal pensionister, efterlønsmodtagere, ledige, ledighedsberørte .. 1972-1980
Tabel 6.10 Antal pladser og personale i sociale institutioner 1972-1980 147
Figur 6.1 Skolesystemer 1814-1974
Figur 6.2 Tildeling af invalide- og førtidspensioner 1966-1991
Figur 6.3 Udstødningshjulet 134-35
Figur 6.4 1970’ernes omlægning af de offentlige opgavers ledelse,
fordeling og finansiering
Figur 6.5 En enklere vej til bistand
Tabel 7.1 Befolkningens bevægelser
Tabel 7.2 Befolkningsudvikling, prognose
Tabel 7.3 Befolkning, arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens og beskæftigelse
Tabel 7.4 Produktions-, beskæftigelses- og ledighedstal, samt væksttal 177
Tabel 7.5 Økonomisk politiks hovedmål, indikatorer
Tabel 7.6 Funktionel indkomstfordeling, privat sektor
Tabel 7.7 Forsyningsbalancen m.v.
Tabel 7.8 Statsregnskab m.v.
Tabel 7.9 Pensionister, efterlønsmodtagere, ledige
Tabel 7.10 Antal pladser og personale i sociale institutioner
Tabel 7.11 Langtidsledige i jobtilbud
Tabel 7.12 Lære- og praktikpladser, ordinære, ekstraordinære’
Tabel 7.13 Kontanthjælp, underkategorier
Figur 7.1 Lønkonkurrenceevne – indenlandske lønomkostninger 178 pr. arbejdstime og pr. produceret enhed 1970-1988
Figur 7.2 Tildelingskriterier for pension efter 1.1.1985
Figur 7.3 Pensionstypernes bestanddele og regulering 1990
Figur 7.4 Ledighedsforløb – foranstaltninger (ult. 1990)
Figur 7.5 Socialkontoret arbejder med dagpengeloftet. 1981
Tabel 8.1 Befolkningens bevægelser
Tabel 8.2 Befolkningsudvikling, prognose
Tabel 8.3 Befolkning, arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens og beskæftigelse
Tabel 8.4 Produktions-, beskæftigelses og ledighedstal, samt væksttal 227
Tabel 8.5 Økonomisk politiks hovedmål, indikatorer
Tabel 8.6 Funktionel indkomstfordeling, privat sektor
Tabel 8.7 Forsyningsbalancen m.v.
Tabel 8.8 Statsregnskab m.v.
Tabel 8.9 Pensionister, efterlønsmodtagere, ledige
Tabel 8.10 Antal pladser og personale i sociale institutioner
Tabel 8.11 Deltagere i nogle arbejdsmarkedsforanstaltninger
Tabel 8.12 Kontanthjælp, underkategorier
Figur 8.1 Anders Foghs opgør med forsørgerkulturen
Figur 8.2 Socialkommissionen: ’Det arbejdende menneske’
Figur 8.3 Socialkommissionen: ’Tungt for de unge’
Figur 8.4 Socialkommissionen: Folkepensionsforslag
Figur 8.5 Socialpensions tildelingsregler 1994-2000
Figur 8.6 Pensionernes bestanddele m.v.
Figur 8.7 Bred enighed om løsningerne – få modstandere
Figur 8.8 Dansk og europæisk socialpolitik – sammenligning
Tabel 9.1 Befolkningens bevægelser
Tabel 9.2 Befolkningsudvikling, prognose
Tabel 9.3 Befolkning, arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens og beskæftigelse
Tabel 9.4 Produktions-, beskæftigelses og ledighedstal, samt væksttal 281
Tabel 9.5 Økonomisk politiks hovedmål, indikatorer
Tabel 9.6 Funktionel indkomstfordeling, privat sektor
Tabel 9.7 Forsyningsbalancen m.v.
Tabel 9.8 Statsregnskab m.v.
Tabel 9.9 Ledige, SDP modtagere, pensionister, efterlønsmodtagere m.fl. 301
Tabel 9.10 Antal pladser og personale i institutioner i den sociale sektor 306
Tabel 9.11 Deltagere i nogle arbejdsmarkedsforanstaltninger
Tabel 9.12 Kontanthjælp, underkategorier
Tabel 9.13 Handicapområdet – (nogle) daginstitutions- og bo-tilbud 315
Figur 9.1 Valgkæmpere – forskel/lighed
Figur 9.2 Problemet – regeringens løsning: ”Rejs hjem”!”
Figur 9.3 Tildelingskriterier for pension 1994-2002, 2003
Figur 9.4 Førtidspensionists indtægt og rådighedsbeløb før / efter 1.1.2003 303
Figur 9.5 De enkelte pensionstypers bestanddele og disses størrelse og 304 regulering
Figur 9.5.a Udvikling i nogle ydelsessatser 1994-2009, udv. u. fradrag til Satspulje. Pia-check
Figur 9.6 Regeringens håndsrækning til indvandreren 312
Forkortelser
Politiske partier m.v.
3F Fagligt Fælles Forbund
ABI lov om aktiv beskæftigelsesindsats
AFP almindelig førtidspension
ADP arbejdsløshedsdagpenge
AER arbejdsgivernes elevrefusion
AF arbejdsformidlingen
A-kasse arbejdsløshedskasse
ALF arbejdsløshedsforsikring
ALL arbejdsløshedsloven (lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling)
AMBI arbejdsmarkedsbidrag
AML arbejdsmiljøloven
AMN arbejdsmarkedsnævn
AMU arbejdsmarkedsuddannelser
APW Average Production Worker
ASL ankestyrelseslov
ATL arbejdstilbudslov
ATP arbejdsmarkedets tillægspension
AUD arbejdsmarkedets uddannelsesfond
BAL BeskæftigelsesAnsvarsLov
BFI bruttofaktorindkomst
BiL Bistandsloven
Bkg. bekendtgørelse
BNP bruttonationalprodukt
BoY boligydelse
BPOL BørnePasningsOrlovsLov
BR Budgetredegørelse
BST bedriftssundhedstjeneste
BT børnetilskud
BTL børnetilskudslov
B&U børne- og ungeforsorg (”børneværn”)
BUM Bestiller- /Udfører Model
CASA Center for Alternativ Samfunds Analyse
cirk. cirkulære
DA Dansk Arbejdsgiverforening
DAU (statens) Drifts-, Anlægs-, Udlånsbudget
DAV Den Alternative Velfærdskommission
DF Dansk Flygtningehjælp
DONG Dansk Olie og NaturGas
DP dagpenge
DP-max. dagpengemaksimum
DPL dagpengeloven (lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel)
DS Danmarks Statistik
DSF De Samvirkende Fagforbund
DSP den sociale pensionsfond
DØR Det økonomiske råd
DSØ Det økonomiske sekretariat
EF Europæiske Fællesskaber
EFG erhvervsfaglige grunduddannelser
EMS europæiske monetære samarbejde
EPL enkepensionsloven
FAFP forhøjet almindelig førtidspension
FFP førtidig folkepension
FIE folke-, invalide- og enkepension
FlY fleksydelse
ForTils Forsikringstilsynet
FP folkepension
FPL folkepensionsloven
FT Folketinget
HFP højeste førtidspension
HIP højeste invalidepension
HR højesteret
ICSW International Council on Social Welfare
INT integrationsloven
IP invalidepension
IPL invalidepensionsloven
IY invaliditetsydelse
JOB jobtilbudslov (ALL § 97b)
KA lov om kommunal aktivering
KB kommunal beskæftigelsesindsats
KL Kommunernes Landsforening
KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomsattes organisation
LAA lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik
LAN Landsarbejdsnævnet
LAS lov om aktiv socialpolitik
Lbkg lovbekendtgørelse
LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond
LFP laveste førtidspension
LG Lønmodtagerne Garantifond
LIP laveste invalidepension
LOF lov om offentlig forsorg
LRA lov om retssikkerhed og social administration
LSS lov om social service
MFP mellemste førtidspension
MIP mellemste invalidepension
MOB mobilitetsfremmende ydelser
MOMS merværdiafgift
NAP National Action Plan (for beskæftigelse, mod fattigdom)
OECD Organisation for Economic Cooperation and Development
PPI Perspektivplanredegørelse I
PP II Perspektivplanredegørelse II
R&P-nævn revaliderings- og pensionsnævn
RV Det radikale Venstre
RVK Regeringens Velfærds Kommission
SASU Sammenslutningen af Sociale Udvalg
SDP sygedagpenge
SDPL sygedagpengelov
SE Statistiske Efterretninger
SF Socialistisk Folkeparti
SFI Socialforskningsinstituttet
SPFL social pensionsfondslov
SIL Socialindkomstloven
SiStyr Sikringsstyrelsen
SoSL den sociale styrelseslov
SPL social pensionslov
SUM Socialministeriets Udviklings Midler
SUVL Special Undervisning for Voksne Lov
SySi Sygesikring
TPL tjenestemandspensionslov
UKO Uvildig Konsulent Ordning
UL ulykkesforsikringslov
UNHCR United Nations High Commissioner on Refugees
UY ungdomsydelse (NB 2 betydninger: 1975-86, 1990- )
VISO Videns- og Specialrådgivnings Organisation
A Socialdemokratiet
B Det radikale Venstre
C Det konservative Folkeparti
D Centrumsdemokraterne (tidligere: Venstre)
E Danmarks Retsforbund
F Socialistisk Folkeparti
G De grønne
K Danmarks Kommunistiske Parti
M Centrumsdemokraterne (indtil ..)
N Folkebevægelsen mod EF
O Dansk Folkeparti
P Fælles Kurs
Q Kristeligt Folkeparti
S Slesvigsk Parti
T (ved en del kommunevalg: tvær-socialistiske lister)
U De Uafhængige
V Venstre
X noget man sætter på en stemmeseddel
Y Venstresocialisterne
Y Ny alliance / Liberal alliance (2007)
Z Fremskridtspartiet
Ø Enhedslisten De Rød-Grønne
Forlig – indhold kan ses i kronologisk oversigt.
Aktiveringsforlig 1991
Aktiveringsforlig dobbelt 1992
Arbejdsmarkedsreform 1993, 2002
Augustforlig I 1976
Augustforlig II 1977
bl.a. beskæftigelsesforanstaltninger (L488 m.fl.)
Augustforlig III 1978
Bankpakke I 2008
Bankpakke II 2009
Bededagsforlig 1974
Bistandslov-forlig 1997
Boligforlig 1973
Decemberpakke 1979
Dødepakke 1999
Efterlønsforlig 1998
En ny chance til alle 2005
Februarforlig 1977 – bl.a. beskæftigelsesforanstaltninger
Fleksjobforlig 2006
Flere i Arbejde 2002
Forlig, større 1982
u.’kælenavn’ 1984x2
trafikpolitikforlig, 1997
økonomiforlig 1997
Førtidspension 1997, 2000, 2001
Julepakken 1985
Kartoffelkur 1986
Kludetæppeforlig 1999
Konkurrenceevneforlig 1987
Majforlig 1980
Martsforlig 1975
Martsforlig 1981
Martspakke 1982
Mini-forlig 1983
Nationalt kompromis 1992
Oktoberforlig 1982
Pinsepakke 1998
Påskepakke 1986
Rio Bravo forlig 1983
Satspuljeforlig 1990
(og hvert år siden)
Septemberforlig 1975
Skatteforlig 2007
Skattereform 1993
Strukturreform 2005
Udlændingepakke 1998,2002,2006
Ungepakken 1990
Velfærdsforlig 2006
Voldspakke 1998
Ældrepakke 1987
© Copyright Viggo Jonasen 2019
Rue Grafisk Design
Viggo Jonasen
