Dansk Socialpolitik 1708-2008

Bilag

Sociale udgifter 1996-2006

Udgifter til sociale ydelser mill. kr..	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	1998 %	2006 %
Udgifter i alt	339788	351847	362984	379163	397507	420124	437372	454187	464768	x	x	100,0	100,0
Udgifter vedr.
Sygdom	65571	68905	73276	76843	82782	86125	90001	94124	100163	x	x	18,8	20,5
Invaliditet, handicap	39261	42603	43466	47352	51899	56589	60707	65498	69228	x	x	8,5	13,5
Arbejdsskader	x	x	x	x	x	x	x	x	x	x	x	0,9	.
Alderdom	130034	133678	138098	143892	149711	156267	162584	170373	175806	x	x	34,4	37,2
Efterladte**	182	173	147	143	143	143	140	135	133	x	x	0,1	0,0
Familier	44080	45789	477657	50240	52877	55615	56988	58729	61020	x	x	11,9	13,2
Beskæftigelse	39626	39241	38251	37951	36552	41337	41339	38956	33459	x	x	18,1	9,8
Bolig	8396	8553	8574	8809	9155	9747	10453	10916	11217	x	x	2,6	2,3
Andre ydelser ***	12638	12905	13514	13933	14388	14300	15099	15455	13742	x	x	4,7	3,4
* incl. AFP, FAFP og delpension begravelseshjælp * især kontanthjælp efter bistandslov og LG

Sociale udgifter i alt, procent af BNP	29,2	29,0	28,1	28,4	29,0	30,0	29,8	29,3	28,3	x	x
Kontantydelser	18,2	17,8	17,3	17,5	17,6	18,4	18,2	17,8	16,8	x	x
Naturalydelser	11,0	11,2	10,8	10,9	11,4	11,6	11,6	11,5	11,5	x	x
Administration	0,8	0,8	0,8	0,8	0,8	0,8	0,9	0,8	0,8	x	x

Finansiering mill.kr.
Indbetalt i alt	378409	391807	406756	434410	451351	482019	493959	519137	527392	x	x	100,0	100,0
Staten	116893	113926	110664	113510	114191	125621	125422	129415	118248	x	x	45,8	25,7
Kommuner og amter	133534	141021	148530	157575	167049	176933	187103	197225	211511	x	x	34,9	37,3
Arbejdsgivere*	34619	37142	38128	41552	44813	47743	51687	54863	59118	x	x	6,8	9,7
Sikrede	68478	74094	81444	90772	97597	98708	95998	95173	103924	x	x	4,7	20,7
Renteindtægter, netto	24938	25589	27989	31030	27701	33014	33759	42462	34590	x	x	6,9	6,7
Indgået i alt – udgifter til ydelser i alt	38621	39960	39960	55247	53844	61895	56587	64950	62624	x	x
heraf administration	9523	10111	10515	11195	11738	12465	12991	13069	12856	x	x
* dvs. stats, kommuners og amters pensionsudgifter vedr. eget personale

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2008 s. 50.

Aftægtskontrakt

Socialpolitiske filtreringsbestemmelser og do. regelsæt

SOCIALPOLITISKE FILTRERINGSBESTEMMELSER OG do. REGELSÆT

Den socialpolitiske tradition opdeler de regler, gennem hvilke de sociale ydelsessystemer er organiseret, i 5 kategorier:

personkreds – tildelingsregler – udmålingsregler – finansiering – administration

De tre førstnævnte typer af regler benævnes ofte under ét som de socialpolitiske filtre: det er regler, som fastsætter

hvilke personer, som kan modtage en bestemt ydelse

under hvilke betingelserde kan modtage pågældende ydelse, samt

hvor megetaf ydelsen, de pågældende har ret til.

Begrebet filterdækker over den mekanisme, at reglerne også bestemmer hvem der filtreres fra– og altså ikke får adgang til ydelsen. Filter-betragtningen stammer fra forsikringsverdenen.

PERSONKREDS-REGLER.

Regler om en ydelses personkredsfastslår, hvilke personer der kan modtage pågældende ydelse, såfremt tildelingskriterierneer opfyldt.

Eksempler på personkredsafgrænsning er

ALL § 41 om ret til optagelse som medlem i A-kasse

SDPL §§ 2, 3 og 10: lønmodtagere og (andre) arbejdsindkomstoppebærende

BTL §§ 2, 3 og 5 om grupper, der modtager BT

LSS (Lov om social service) § 2 ”Enhver, der opholder sig lovligt her i landet”, ”… midlertidigt ophold i udlandet..” eller som ”har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet”

LAS (Lov om aktiv socialpolitik) § 3 stk 1-3 , § 4, og §§ 5 og 12 (hvilke 2 sidstnævnte udsiger hvem der ikke kan få hjælp).

SPL § 2, som forbeholder pension for personer med dansk indfødsret samt personer, som på nærmere angiven vis er stillet lige med indfødte.

TILDELINGSREGLER

fastslår, hvilke betingelser (kriterier) en person skal opfylde for at have ret til en bestemt ydelse – og dermed filtrerer reglerne personer fra, som ikke har ret til ydelsen. Eksempler er:

ALL §§ 53-65

SDPL § 1 stk. 1 og §§ 22-23

LAS § 11 stk 2 og §§ 13, 14, 29 og 34

SPL (fra 1.1.2003) § 12 om alder og §16 om alder og om andre omstændigheder

Nogle tildelingskriterier lægges ’oven i hinanden’, f.ex. LAS §§ 11 stk. 2 og § 14: en kontanthjælpsansøger skal bådehave været ude for en ’ændring i sine forhold’ oghave mindre formue end 10.000 / 20.000 kr. (….)

UDMÅLINGSREGLER

knytter sig som regel til forhold ved personen eller hendes/hans situation, nemlig udmålingskriterierne. Disse regler bestemmer, hvor meget af ydelsen den pågældende har ret til. Udmålingsreglerne findes i lovgivningen, men er også hyppigt nedfældet i interne retningslinier for arbejdet i de organer, der formidler ydelsen. Eksempler:

ALL §§ 46, 47, 51

BTL §§ 2 og 3

SDPL § 9

LAS §§ 25-27, suppleret med fradragsregler efter §§ 30-33. Hertil kommer §§ 34 -40

SPL § 19 jfr §§ 27-31 for pension tilkendt før 1.1.2003 – nu Førtidspensionslov.

SPL §§ 27-32, 14 (folkepension), § 32a (førtidspension) for pension tilkendt efter 1.1.2003

Sondringen mellem de 3 typer filtreringsreglerer ikke nogen logisk definitiv sondring. Eksempelvis kan man sige, at enkepensionslovens personkredsvar kvinder– men det kunne lige så godt udtrykkes sådan, at kønvar tildelingskriterium på lige fod med civilstand og alder.

Når det alligevel forekommer hensigtsmæssigt at fastholde begrebet personkreds, hænger det sammen med at socialpolitiske initiativer ofte tages med henblik på en bestemt gruppe personer med en bestemt type problemer; og med, at de politiske beslutningstagere under visse omstændigheder direkte ønsker at holde bestemte persongrupper ude fra bestemte ydelser, f.ex. studerende fra kontanthjælp efter LAS (LAS § 12). En ekstra vanskelighed ved sondringen personkreds– tildelingsregler fremgår af vedtagelsen (2002) af LAS § 11 stk. 3. Reglen om, at 7 års ophold i riget inden for de seneste 8 år er i formen en tildelingsregel for kontanthjælp. Men formålet har været at uligestille danskere og indvandrere med hensyn til kontanthjælp, så reglen er tænkt som en personkredsafgrænsning – en diskriminationsafgrænsning.

Personkreds-, tildelings- og udmålingsregler virker således – i nævnte rækkefølge – som filtreringsmekanismer: som mekanismer, der skal udvirke 1) atde grupper af personer, som bærer de problemer, som lovgiver har tænkt sig at afhjælpe gennem pgld. lov, får den tilsigtede ydelse, atkundisse personer får ydelsen, og atde modtager ydelsen i netop det omfang, som lovgiver har tilsigtet:

1) at de som har et af lovgiver anerkendt behov, modtager ydelsen

2) at de som ikke har behovet, holdes ude fra ydelsen

3) at ydelsen svarer til behovet

Om reglerne er hensigtsmæssige kan altså bedømmes på disse 3 kriterier. NB det kan sagtens forekomme, at klientens oplevelse af behov er forskellig fra lovgivers udmålingsregler, især efter ’fast-ydelse’ reglerne i BiL fra 1986, nu LAS.

Hensigtsmæssigheden som målt ved de 3 kriterier må tillige afstemmes med hensynet til ordningernes administrative udformning og finansiering. Så længe (1976-1986) formålet med ydelsessystemet var forebyggelse af social og økonomisk nedturfor dem, der fik sociale problemer, og det tillige var et formål at undgå ’overkompensation’, oplevede sagsbehandlere og politikere at skulle bruge en del ressourcer på beregning og kontrol. Da folketinget opgav formålet forebyggelse af social og økonomisk nedturved fast-ydelsesprincippet og senere differentierede lavere satser for flere grupper, mindskede man kontrol- og beregningsarbejdet, som til gengæld blev afløst af et sæt handleplanforskrifter, som antoges egnede til hurtigere afskaffelse af behov for ydelsen. Til gengæld øgedes kontrolarbejdet – og brugernes oplevelse af kontrol – væsentligt ved ”dyneløfter”-regler i BTL, LAS, SPL.

Som eksempel på anvendelse af personkreds-, tildelings- og udmålingsregler anføres her i hovedtræk filtreringsmekanismerne for sygedagpenge efter SDPL:

a) Personkreds– her filtreres fra:

alle ikke-erhvervsmæssigt beskæftigede personer

b) Tildelingsregler – her filtreres fra:

1) personer, der ikke er ramt af sygdom eller af uarbejdsdygtighed under sygdom

2) lønmodtagere, der har mindre end 74 hhv. 120 t. erhvervstilknytning

3) selvstændige næringsdrivende .. hvis sygdom ikke har varet i 2 uger, medmindre de har sikret sig SDP i medfør af § 20

4) folke- og førtidspensionister, der har modtaget DP i mere end 13 uger inden for de seneste 12 kalendermåneder

5) personer, der har oppebåret DP i 52 uger inden for 18 mdr. (undtagelsesbest.)

c) Udmålingsregler: udmålingen bestemmes for de dagpengeberettigede af:

1) hel eller delvis uarbejdsdygtighed

2) forudgående arbejdsindkomst, evt. reguleret (max. DP udgør 90% heraf)

3) lovens maksimumsbeløb (pr. 01.01.2003 kr. 2.546 kr/uge)

Reglerne kan delsvære nedfældet direkte i loven, delskan de findes på lavere retligt plan. Ministeriet udsender bindende og/eller vejledende retningslinier og ankeafgørelser (SM-systemet), og socialudvalget bestemmer af og til egne retningslinier for lovens udfyldelse.

Nedenfor anføres eksempler på tildelings- og udmålingskriterier i dansk sociallovgivning. Disse diskuteres grundigt i Bent Rold Andersens bog ”Grundprincipper i socialpolitikken” fra 1973, fra hvilken bog eksemplerne er taget (ajourført)

Historien og socialpolitikken

VIGTIGE TILDELINGSKRITERIER I DANSK SOCIALLOVGIVNING

Tildelingskriterium

Eks. på anvendelse

Supplerende

tildelingskriterium

Arbejdsløshed

ADP

ej konfliktramt

26 ugers arbejde inden for 2½ år

rådighed

Korte eller

mellemlange ydelser

Uarbejdsdygtighed

pga. sygdom

Uarbejdsdygtighed

pga. ulykke på

arbejdsplads

Barsel

SDP

Arbejdsbetingelser

Lønmodtager

Arbejdsbetingelser

Faste

tildelingsregler

Lange ydelser:

indkomstbortfald

Alder

Varigt manglende arbejdsevne (e. 2002)

Invaliditet, hhv.

Sociale/arbejds-

mæssige forhold

(før 1.1.2003)

Folkepension

Førtidspension

’Reelt enlig’

Samlevende-indkomst

Lange ydelser:

indkomstudjævning

Børn

Fysisk/psykisk

handicap

Huslejerelation

BT

BFY

IY

LSS §§ 28 & 84

Boligsikring, -ydelse

Samliv

Kvalitetskrav til bolig, max. indkomst

Skønsmæssig

tildeling

Behov i forbindelse med sygdom, samlivsophør,

(LAS §§ 11-12)

Forbigående hjælp

Fremmøde i pligtmæssig aktivering

DE VIGTIGSTE UDMÅLINGSBESTEMMELSER I DANSK SOCIALLOVGIVNING

Udmålingskriterium

Eksempel på anvendelse

Løbende nutidig indkomst:

fradragsprincip

suppleringsprincip

ubetingede ydelses princip

pension, kontanthjælp (LAS §§ 30-33)

boligtilskud (LAS § 34)

BFY

Indkomst art

FP grundbeløb

Tidligere indkomst

Invaliditet

Bopælstid

Anciennitet

Forsørgerstilling

Indbetalinger

Dagpenge

Invaliditetserstatning ASL

Folke- og førtidspension

ATP

Børnetilskud

Indekskontrakter, særlig pensionsopsparing e. 2002

Kriterier Aldersgrupper	Personkreds	Tildelings-kriterier	Udmålings-kriterier	Finansiering	Administration	Relation til Socialt arbejde	Lov – oprindeligt, vigtigste ændringer	Aktuelle og fremtidige dilemmaer	Dækningsprocent: Satser 2003.07.01 APW 2003
1 Børnefamilie-ydelse	Alle børn med (lovligt) ophold i Danmark	Fødsel, forældres skattepligt i Danmark	Fast regel – alder 0-2 år 3-6 år 7-17 år	Staten – skat	Skattemyndighed	Ingen – dog: indb. om fravær	(1903) 1987		12900 kr./år 4,1% 11700 kr./år 3,7% 9200 kr./år 2,9%
2 Børnetilskud	Alle børn	Forældres forsørgerstatus: enlig eller pensionist Forsørgerstatus: studerende	Antal børn, Tilskud pr. barn Ekstra til første Studerende (husstands-indkomstregulering) Flerbørnstilskud.. Adoptionstilskud	Staten	Kommune	Ingen – dog: kontrol af betingelsers opfyldelse	(1902) 1986
3 Børnebidrag	Retsligt enlige forældre	Ikke-samlevende med bidragspligtig	Bidragspligtiges indkomst	Staten	Kommune	Ingen – dog: kontrol af evt. samliv med bidragspligtig	(1888) 1986
4 Friplads i daginstitution	Forældre med børn i daginstitution	Ansøgning Evt. socialpædago-giske hensyn	Husstandsindkomst	Kommune	Kommune	Ingen – Dog evt. beslutning om soc.pæd. friplads	1976 Bistandslov 1997 L Social Service
5 Statens uddannelses-støtte	Uddannelssøgende, >18 år, dansk stats-borger eller ligestillet	Studieaktiv ved godkendt uddannelse	Faste beløb afh. af Status som forsørger, samlevende, hjemme- eller udeboende i.f.t. forældre Egen indkomst.	Stat	Stat: SU-styrelsen	Ingen	(19 .. om Ungdoms Uddannelsesfond) 1995 L. Statens Uddannelsesstøtte
6 Boligsikring	Lejere Pensionister, som er ejere/andelshavere v. pensionering efter ny førtidspensionslov	Status som lejer	Husstandsindkomst Antal voksne og børn i husstand Boligudgift Boligstørrelse	Stat 50% Kommune 50% (særregler)	Kommune	Ingen – dog: kontrol af evt. samliv	Lov om Individuel boligstøtte 1991
7 Boligydelse	Alderspensionister, Førtidspensionister efter 1984-lov	Alders pensionist Førtidspensionist	Husstandsindkomst Antal voksne og børn i husstand Boligudgift Boligstørrelse	Stat 75% Kommune 25% (særregler)	Kommune	Ingen – dog kontrol af evt. samliv	Lov om Individuel boligstøtte 1991
7 Dagpenge ved fødsel	Arbejdsindtægts-afhængige (lønarbej-dere og selvstændige)	Barsel, adoption Mor: 4 u. før fødsel .. Far: efter fødsel	Hidtidig timeløn x faktisk time antal , højst DP-max. NB for personer med løn under barselsfra-vær betaler kommu-nen dagpenge(refu-sion) til arbejdsgiver I alt 84 uger til mor + far tilsammen.	Arbejdsgiver: forebyggende undersøgelser. Stat	Arbejdsgiver, kommune	Ingen direkte. Kom-munen har opfølgningspligt og tilbyder sundhedspleje	1989 med senere ændringer
8 Dagpenge ved sygdom	Arbejdsindtægts-afhængige (lønarbejdere og selvstændige)	Sygdom, herunder tilskadekomst – hvis i behandling. Forudgående 8 ugers ansættelse og mindst 74 AT	Hidtidig timeløn x faktisk time antal , højst DP-maksimum. NB for personer med løn under sygdom betaler kommunen dagpenge(refusion) til arbejdsgiver. Varig-hedsbegrænsning	Arbejdsgiver 2 uger. Derefter kommune. Stat refunderer kommunens første 4 uger 100%, de næste 46 uger 50%. Arbejdsgiver-forsikring.	Arbejdsgiver, kommune	Sygdom anmeldes til kommune. Opfølg-ning hver 8. uge. Kommunal samtale med borger.	1989 med senere ændringer	Ydelsesmaksimum og Varighedsgrænser beskærer mulighed for at forebygge social deroute Årligt faldende kompensationsgrad	166550 kr./år = 52,6%

Kriterier

Aldersgrupper

Personkreds

Tildelings-kriterier

Udmålings-kriterier

Finansiering

Administration

Relation til Socialt arbejde

Lov – oprindeligt, vigtigste ændringer

Aktuelle og fremtidige dilemmaer

Dækningsprocent:

Satser 2003.07.01

APW 2003

9

Dagpenge ved

arbejdsløshed

Arbejdsindtægts-afhængige

(lønarbejdere og selvstændige)

under 65 år

Ledighed.

Mindst 1 års medlemskab, 52 ugers fuldtids beskæftigelse inden for seneste 3 år.

90% af hidtidig indkomst, dog højst DP-maksimum.

Varighed: højst 4 år inden for 6 år, dog højst 30 mdr.

Medlemsbidrag, stat.

Arbejdsløsheds-forsikringskasse

Ingen. Dog: opfølgningssamtaler, rådighedskontrol.

(1907)

Lov 114 af 24/3 1970 om arbejdsløsheds-forsikring m.v..

Lbk. 708 13/8 2003

166550 kr./år 52,6%

10

Kontanthjælp

Enhver med lovligt ophold i Danmark

Mangel på mulighed for at skaffe det nødvendige til egen og familiens forsørgelse. Ophold i riget seneste 7 af 8 år.

Vilje til aktivering/job

Fast beløb afh. af alder og forsørgerstatus.

Fradrag for samtidig indkomst.

Mulighed for sær-ydelser.

Nedsættelse efter 6 hhv. 9 mdr. (disp.)

Kommune 50%

Stat 50% refusion

Kommune

Rådgivning

Aktivering – plan

Lov om aktiv socialpolitik

Lbk 708 13/8 2003

§ 11 jfr. § 25-41

130308 kr./år

sats for enlig forsørger = 41,1%

98064/

sats for enlig ikke-forsørger >25 år

= 31,0%

11

Starthjælp

Som 10

Ophold i riget <7 af seneste 8 år

Fast beløb

Kommune 50%

Stat 50% refusion

Kommune

Rådgivning

Aktivering – plan

Lov om aktiv socialpolitik

Lbk 708 13/8 2003

§ 11 jfr. § 25 stk.11ff

78996 kr./år

sats for enlig forsørger = 24,9%

12

Introduktionsydelse

Nyankomne udlændinge med lovligt ophold i riget

Som starthjælp

Fast beløb …

Kommune 25%

Stat 75%

Kommune

Rådgivning

Aktivering – plan

Integrationslov

§ 27 henv. t.

LAS § 25 stk. 11 ff.

13Revalidering

Enhver med lovligt ophold i Danmark

Begrænsninger i arbejdsevnen

Fast beløb: DP-max

< 25 årige: ½xDPmax

Etableringshjælp

Kommune 50%

Stat 50% refusion

Kommune

Rådgivning – revalideringsplan

Lov om aktiv socialpolitik

14

Ledighedsydelse

Personer, der er visiteret til fleksjob

Begrænsning i arbejdsevne – visiteret til fleksjob indtil ansættelse i fleksjob eller ved ledighed efter fleksjob

91% af DP max, højst hidtidig indtægt

Kommune 50%

Stat 50% refusion (dog 35% i særlige tilfælde)

Kommune

(opfølgning? – bekg.)

Lov om aktiv socialpolitik kap. 7

§ 74, § 74a-i

15

Arbejdsgiver-

tilskud (aktivering, flexjob m.v.)

Arbejdsgivere

Ansættelse af person(er) i aktivering hhv. fleksjob

Aktivering m.v.: tilskud pr. arbejds-time, efter skøn over arbejdsevne

Fleksjob: 50% / 66% af overenskomst-mæssig løn

Kommune – statsrefusion på 50% af udgifter til aktiverede

Statsrefusion 65% af udg. til fleksjob m.v.

Kommune

(opfølgning? Bekg?)

Lov om en aktiv

Beskæftigelsesindsats

Kap. 12 §§ 51-68

16

Medicintilskud,

handicap

kompenserende

ydelser

Børn og voksne med udgiftskrævende handicap. § 28 § 84

Handicap

Faktiske udgifter udover ca. 6000 kr/år (“bagatelgrænse” 500 kr/md)

Kommune 50%

Stat 50% refusion

Kommune

Normalt rådgivning til pgld. hhv. familien

Lov om social service § 28 vedr. børn

§ 84 vedr. voksne

Tildeling, udmåling og “bagatelgrænse” giver ofte anledning til konflikt mellem klient og kommune

17

Førtidspension

Statsborgere og dermed ligestillede Mindst 10 år i riget mindst 10 år mellem 15 og 65 år

Varigt nedsat erhvervsevne, uden mulighed for selv-forsørgelse

Ophold i landet: antal års ophold i riget x 40-dele af pension.

Supplerende: egen og samlevende/ægtefælle’s indkomst hhv. arbejdsindkomst.

Mulighed for tillæg

Kommune,

statsrefusion 35%,

dog

visse tillæg 50%,

andre tillæg 75%

Kommmune

Rådgivning mhp. forsøg på revalidering hhv. fleksjobplacering forud for tildeling

Lov om social Pension

Lov om førtidspension (før 2003)

Kriterier Aldersgrupper	Personkreds	Tildelings-kriterier	Udmålings-kriterier	Finansiering	Administration	Relation til Socialt arbejde	Lov – oprindeligt, vigtigste ændringer	Aktuelle og fremtidige dilemmaer	Dækningsprocent: Satser 2003.07.01 APW 2003
18 Folkepension	Statsborgere og dermed ligestillede Mindst 10 år i riget mindst 10 år mellem 15 og 65 år	Fyldt 65 år	Ophold i landet: antal års ophold i riget x 40-dele af pension. Supplerende: egen og samlevende/ægtefælle’s indkomst hhv. arbejdsindkomst. Mulighed for tillæg	Kommune – 100% stats refusion, visse tillæg 50%, andre tillæg 75%	Kommune	Ingen	Lov om social pension
19 ATP	Lønarbejdere	Fyldt 65 år		1/3 medlemsbidrag 2/3 arbejdsgiverbidrag	ATP (fond)	Ingen	Lov om Arbejdsmarkedets Tillægs Pension
20 Arbejdsmarkeds-pension	Lønarbejdere	Oftest mindst 60 år (vedtægtsbestemt)	Opsparings størrelse – Tidlig tilbagetræk-ning: lav pension, sen tilbagetrækning: høj pension	Oftest 1/3 medl.bidrag, 2/3 arbejdsgiverbidrag – aftalt % af løn	Pensionskasser (under forsikringslov) – oftest paritetisk ledet. Ofte kombineret alders- og invaliditets-pensionsordning	Ingen	Aftalebestemt. Indbetalinger beskattes ikke, jfr. skattelovgivning	Lav løn + kort erhvervskarriere = lav alderspension, ofte kombineret med høj risiko for invaliditets-pensionering
21 Tjenestemands-pension	Statslige og kommu-nale tjenestemænd + visse koncessionerede selskaber	Oftest mindst 60 år (lov- hhv. reglements-bestemt)	Anciennitet & lønniveau	Arbejdsgiver, evt. i form af “pensionsforsikring”	Stat: Hypotekbank Kommuner: Kommu-nernes pensions-forsikringsanstalt
22 Kalve-ophørsstøtte	Landmænd, der i årene 2000-2002 opdrættede fedekalve	Opdræt af fedekalve 2000-2002. Nu: et antal hektar landbrugsjord, evt. brak.	Antal kalve pr. år	Staten / EU	Landbrugs- ministeriet	Ingen	?	?

Satser pr. 1.7.2003

APW: Average Production Worker – den gennemsnitlige industriarbejder tjente i 2003 kr. 316.772 kr. 26.398 kr/md

OECD: Taxing Wages. Selected tables and Graphs. 15.03.2004. Spørgsmål: er der angiven Gross Wage incl. AMB?

Satsregulering: Finansministeriet: Dokumentationsskema for beregning af årslønudviklingen fra 2000-2001, 2001-2002, 2002-2003 fra Mikael Trier.

APW indberetninger til OECD: Tlf. kt. Frederik Hansen, Finansministeriet 33923333 2004.11.25

Gå til Kapitel 14

Dansk Socialpolitik 1708-2008

Bilag

Sociale udgifter 1996-2006

Udgifter i alt

Indbetalt i alt

Aftægtskontrakt

Socialpolitiske filtreringsbestemmelser og do. regelsæt

TILDELINGSREGLER

Historien og socialpolitikken

VIGTIGE TILDELINGSKRITERIER I DANSK SOCIALLOVGIVNING

DE VIGTIGSTE UDMÅLINGSBESTEMMELSER I DANSK SOCIALLOVGIVNING

Dansk Socialpolitik1708-2008

Viggo Jonasen

Dansk Socialpolitik
1708-2008